onsdag den 27. februar 2008

Godmorgen, onsdag

Så er det igen onsdag, undskyld, men weekenden er igen lige om hjørnet :-)
Vi har ikke teammøde i dag, så jeg har tidligere fri. Det er bestemt ikke dårligt.
Ønsker dig en god dag.

torsdag den 21. februar 2008

I dag er det 40 år siden

I dag er det 40 år siden min yndlings skuespiller, Gunnar Lauring, døde. Har set mange, mange film hvor han medvirker. Blandt favotitterne er: Arvingen (1954) og Far betaler (1946)
Kunne blive ved, men skal gå om lidt ;-) Men må lige nævne filmene hvor han og Beatrice Bonnesen spiller sagførerparret Erik og Else Jessen, de er værd at se.
God torsdag.

søndag den 17. februar 2008

Madpakken er klar

Så er madpakken klaret, gulerødderne er skrællet og tasken er næsten pakket. I morgen kl. 8 starter arbejdet igen.

fredag den 15. februar 2008

Lys over land

Dagen har igen været så flot, og himlen har været så flot blå.
Nu er mørket kommet, og jeg har tændt levende lys i stuen. Billedet er mine nye lysestager, de blev hentet på posthuset i går.
Igen i dag er jeg kommet hjem med spændende ting fra mine forældres gemmer. En vase, en gammel (kaffe-)kande og en lille krukke.


tirsdag den 12. februar 2008

Den søde postmand

Den søde postmand har været forbi, og aflevere Bolig Magasinet, mens jeg ikke var hjemme. Det udkommer først på torsdag, men nu kan jeg nyde min eftermiddag i selskab med det.
Det er også lige hvad jeg trænger til i dag, jeg har været hjemme hos mine forældre i formiddags og hjælpe med at gøre deres gæsteværelse i stand. Mine forældre har mange, mange ting og sager, så der er nok at tage fat på. Men jeg nyder at rode rundt i deres gemmer, har fundet flere "guldkorn", som jeg har taget med hjem (med deres velsignelse). En sød lille kande, en lille flødekande og en glasskål. Er sikker på jeg finder flere spændende sager, så jeg klør på igen i morgen. Og når det hele er færdigt, så ser det s.. godt ud.
Ny vil jeg kigge i mit magasin, og slappe af med noget god musik.

NB. Jeg har i øjeblikket fortrængt, at postvæsnet har forlagt en pakke, der var sendt til mig ;-)

lørdag den 9. februar 2008

Landsbyen og lørdag

Denne lørdag, den første dag i ferien, har jeg brugt ved bl.a. at handle ind, en længere gåtur med Buster.
Da jeg var i Netto, købte jeg en sort kurv i bambus. Den er allerede indviet, nu ligger Isabellas, Mad & Bolig sammen med andre magasiner, som jeg ikke nænner at smide ud. Det ser s.. godt ud :-)
Jeg er kommet ret langt i Landsbyen, "skal liiiige set lidt mere", det har jeg sagt til mig selv en del gange. Den er, for mig, svært at slippe. Jeg har set den nogle gange før, men historien er så god, at jeg ikke er blevet træt af den. Det er brødrene Stig (Krønikens "far") og Peter (Ørnens "far") Thorsboe der er mændene bag historien.
Senere kom der flere forfattere til, bl.a. Lotte Tarp. Og der blev skrevet flere personer ind i serien. Der blev produceret 44 afsnit af serien i alt.

fredag den 8. februar 2008

Landsbyen

Jeg har lånt tv-serien Landsbyen på dvd, af min søster, det er en af de bedste tv-serier jeg har set. Gode skuespillere og god historie.

torsdag den 7. februar 2008

Forsmag på hvad der venter i vinterferien

I går valgte vi på arbejdet, at flytte rundt med møblerne. Og er der noget jeg elsker, så er det at flytte rundt med møblerne og indrette. Det kan godt være, at det var tungt arbejde, men det var rart at være med til. Nu ligner det virkelig noget :o) I den tidligere tomme og meget kedelige(!) rumdeler/reol, står nu bøger som Verdens- og Danmarkshistorien og andre gode opslagsværk.
Det ser s.. godt ud.

I vinterferien har jeg fået til opgave, at indrette mine forældres gæsteværelse, børnekrogen i stuen og deres spisekøkken. Det bliver sikkert hårdt arbejde, men det er lige noget for mig. Og jeg glæder mig.

søndag den 3. februar 2008

Hvad der er sparet, det er tjent

Sad og kiggede i et gammelt bolig magasin, der var mange dejlige ting til badeværelset.
Blandt andet disse praktiske bokse fra Lisbeth Dahl. Det er lige sådan nogle jeg skal have, er bare ikke så vil med farven. I skabet fandt jeg to gamle bokse, hvor i der har været chokolade eller lign. Og de passede perfekt til mit badeværelse, og de penge jeg sparede, kan jeg nu bruge til en ny tehætte.

Der skal så lidt til

Startede min ferie med øm hals og snotnæse (undskyld det mindre pæne udtryk), heldigvis er begge dele nu fortid, bortset fra lidt hoste er j...