fredag den 30. marts 2012

søndag den 18. marts 2012

torsdag den 8. marts 2012

Bloglovin

For nylig opdagede jeg bloglovin.com, hvorfra jeg nu læser alle de blogs, jeg følger med i, og bliver inspireret til at følge med i flere. 
Bare et lille tip, på sådan en dejlig solskinsdag, hvor jeg lige nu har glemt, at jeg var pakket ind i regntøj i morges.

mandag den 5. marts 2012

Lykken er...

  1. at cykle hjem i solskin
  2. kun møde lidt modvind på vejen, og ellers nærmest flyve hjem med vinden i ryggen (det var modsat i morges)
  3. en lur på sofaen med radioen kørende i baggrunden
  4. håndværkere i nabolejligheden, der sætter køkken op, som ventede med at larme til min lur næsten var slut
  5. lækker laks til middag
  6. fri klokken 13 hele ugen
Der er sikkert meget mere, men det er hvad jeg lige kunne komme på, på sådan en dejlig mandag.

søndag den 4. marts 2012

Søndagsnydning

Sidder i mit hyggelige køkken, på min slagbænk ved oldemors spisebord, hvor mormors dug er lagt på. Ved min side er min iPhone, jeg lige har snakket med søsteren min, et par magasiner og en kop hvid te. Katten sidder og kigger  sad og kiggede ud af vinduet, radioen er tændt på P2. I ovnen er middagsmaden, kylling og lækre rodfrugter.
Vindharpen i vinduet kommer med lyde, det blæser udenfor. Tidligere var jeg ude at cykle en lille tur, det var koldt og blæsende. Har læst Julie Hastrups krimi - 'Blodig genvej' - i weekenden. Har endelig fået hul på min læselyst. Næste bog i bunken venter.
Det er snart tid til at tænde lys, solen er snart væk. Jeg lukker vinduet og vindharpen tier, teen er næsten drukket, jeg skal kigge til maden.
Søndag er dejlig, og det bedste er, at søndagen lagt fra er slut.

Ting, jeg har søgt efter...#1

...på Google, jeg er et nysgerrigt menneske, vil altid gerne vide mere og endnu mere, derfor bruger jeg nettet, i “gamle dage” ville jeg slå...