mandag den 29. september 2014

Godmorgen

Dagens første kop kaffe er drukket, i baggrunden sender radioen bløde, stille toner ud i rummet. Jeg sidder i mit kontor/bibliotek, som jeg kalder mit ekstra værelse, oplagt navn, da mit skivebord og de fleste af mine bøger står her.
Jeg er ved at komme helt på plads nu, der mangler stadig noget, sådan en flytning tager tid, meget tid. Jeg skal blandt andet have flyttet en reol eller to, hænge gardiner og billeder op, købe en lampeskærm og en lampe til entreen.

Ville egentlig bare skrive godmorgen, og ønske en dejlig start på ugen - nogen steder er der tåge, her er ikke så meget, hvor jeg er. Derfor kan jeg jo godt sætte et af mine yndlings musikstykker på: Tågen letter af Carl Nielsen.

God mandag til dig.

onsdag den 17. september 2014

På vej

I sommerferien mødte jeg disse to, så smukke dyr. De var på vej et sted hen. Jeg er også på vej, jeg skal på arbejde, ganske som jeg plejer - og som altid, så glæder jeg mig.
God onsdag.

tirsdag den 16. september 2014

Hverdagsbilleder



Smukke blomster i min nye vinduskarm 


Smuk solopgang og udsigt


Fra min tur i mit nye nabolag - de smukkeste huse, jeg elsker at smutte forbi og beundre husene


Septemberhimmel, gemt bag skyerne

onsdag den 10. september 2014

Aftenbilleder



Lidt af hvert

Allerede onsdag, en blæsende og kølig en af slagsen, synes jeg. Cyklede hjem fra arbejde med hovedpine, som heldigvis er gået væk nu, det hjalp med en kop te og en powernap.
I går aftes, da det regnede, hørte jeg en lyd fra køkkenet, hvor der sørme også regnede - eller dryppede. Så nu har jeg en mindre vandskade i loftet. Varmemesteren er kontaktet, så der bliver taget professionel hånd om det.
Ellers går det fint i den nye lejlighed, de fleste flyttekasser er pakket ud, bøgerne er sat på plads. Nu mangler jeg bare nogle gardiner og et klædeskab, som gerne skulle komme i næste weekend, håber jeg.
Sidder og kigger ud af vinduet, udenfor er et stort træ, en ganske anden udsigt end jeg havde i den gamle lejlighed, men bestemt en god udsigt.
Har langt om længe, fået kigget mine billeder fra sommeren igennem, her er et enkelt sommerbillede.

Sommerbillede

lørdag den 6. september 2014

Morgenmusik

Har vist nok delt dette stykke musik tidligere, men det kan sagtens tåle en 'genudsendelse'. I går ankom jeg til Nordsjælland, synes jeg trængte til en tur herop - så må lejligheden og de andre projekter vente lidt, september er jo kun lige startet. 
Rigtig god weekend. 



mandag den 1. september 2014

Da verden brast

Jeg skriver dette, ønsker ikke at gå i detaljer, men jeg har mistet min mor. Hun gik bort i sidste uge. Det er hårdt, meget hårdt. Jeg er hos min far i øjeblikket, vi passer på hinanden. Senere på ugen skal jeg hjem til mig selv igen.


Fred være med det

Et par oplevelser, der har irriteret mig i ugens løb. Er heldigvis et positivt menneske, så det er skrevet med et glimt i øjet. Kom hjem ...