tirsdag den 19. maj 2015

På det seneste har jeg...

Fotograferet rapsmarker en masse.
Kørt en del med tog.
Cykel min. 20 km. hver dag.
Taget en lur på sofaen, to dage i træk. Det har der været brug for.
Stresset en lille smule over arbejdet.
Nærmest ingen bøger læst.
Købt nye sko, et nummer mindre end jeg plejer - men de passer mig perfekt.
Hav en fantastisk weekend :-)


fredag den 15. maj 2015

Rapsmarker

De smukke rapsmarker, i dag vil jeg på jagt igen - denne gang er jeg måske heldig, og kan få en smuk blå himmel med på billedet. 

onsdag den 13. maj 2015

Besat

Klar til et par timers tur med toget til Nordsjælland, denne gang bliver det i selskab med Klaus Rifbjergs bog, som jeg glæder mig til at læse.
Rigtig god torsdag og lang weekend :-) 

mandag den 11. maj 2015

Der skal så lidt til

Vågnede frisk og frejdig i morges, inden telefonen bimlede, det er sjældent at det sker :0) 
Humøret kan være lidt blandet, specielt om mandagen, men i dag var der ingen ko på isen. Frisk og i godt humør hele dagen, masser af søde mennesker på min vej. En god arbejdsdag, indkøbene blev klaret på vejen - lækker kaffe og smukke blomster kom også med hjem. Forbi biblioteket, hvor jeg hentede en pæn bog, som ses længere nede i dette indlæg. 
Nu vil jeg nyde en kop kaffe og læse/kigge lidt mere i bogen. Satser på at det gode humør holder, også i morgen, hvor vejret vist skulle være lidt gråt og vådt. 
Håber din mandag har været mindst lige så hyggelig og god. 

Smukke lyserøde blomster, som jeg elsker



DR K "ødelagde" min nattesøvn, da de sendte "De røde enge". Har set den før.
Kan i øvrigt anbefale bogen, som jo også hedder "De røde enge", den er skrevet
af Ole Juul.

Smuk solnedgang i Nordsjælland 

Lørdag var jeg på "jagt" efter rapsmarker, og de er heldigvis til at finde :-)

Kom hjem med et lækkert magasin fra Netto,
en lige så lækker og pæn bog fra biblioteket 

Ingen uge uden en gammel dansk film.
Denne herre er Ib Schønberg :)
Filmen er "Lise kommer til byen"

søndag den 3. maj 2015

Søndag aften

Søren Ryge sender direkte fra sin smukke have nu, jeg ser med, da jeg synes det er verdens mest hyggelige program. Inden da, da så jeg Skattejægerne, et program, jeg godt kan lide at se. Nogen vil måske kalde det for "mormor-tv", og det skal de da have lov til, men jeg elsker disse programmer, også selv om jeg er ikke er mormor :0)
Dejlig søndag aften.
Rabarber i min fars have.


lørdag den 2. maj 2015

2. maj 2014

Min timeapp har gjort mig opmærksom på, at dette billede fotograferede jeg d. 2. maj 2014. 
Ser ud til at 2. maj 2015 bliver lige så smuk og solrig, som den tilsyneladende var sidste år.
I dag er det i øvrigt 22 år siden, jeg blev konfirmeret - ak ja :)
Rigtig god lørdag. 

Fred være med det

Et par oplevelser, der har irriteret mig i ugens løb. Er heldigvis et positivt menneske, så det er skrevet med et glimt i øjet. Kom hjem ...