tirsdag den 20. juni 2017

Ferielæsning

Så er der kun to arbejdsdage tilbage, så begynder min sommerferie, jeg glæder mig. Glæder mig til at slappe af, komme helt ned i gear, sove længere end til kl. 5.30, cykle ture, lange køreture i bilen (Holbæk, Roskilde m.m.) spille tennis i haven med min niece, hygge med familie og gode venner... og jeg kunne blive ved. Én af de vigtigste ingredienser i min ferie, er bøger, jeg får desværre ikke læst så meget til daglig, som jeg gerne vil, men i mine ferier sidder jeg gerne og tit med næsen i bøgerne - indtil videre har jeg fem bøger på listen, de fire på billedet og så "Blodmåne" af Katrine Engberg, som allerede ligger i 'ferielandet'. 

- "Sødbitter", lånt på biblioteket, har jeg læst meget om, så glæder mig til at læse den.

- "Kvinderne på slottet", også fra biblioteket, er jeg spændt på. Den foregår i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig, jeg kan godt lide historiske romaner. 

- "Enegænger", af Stéphanie Surrugue, fundet i mine egne reoler, hvor den har stået ulæst i lang tid. Nu skal den læses, vil gerne blive klogere på prins Henrik, hans liv og tanker. 

- "Transmissioner fra Kongehuset" skrevet af Poul Jørgensen, mangeårig journalist på DR, også fra mine egne reoler. Lige fra jeg var lille har jeg fulgt med i tv, når der skete store ting i kongehuset, en hyggelig interesse, jeg delte med min mor, som vi hyggede os meget med. 

Disse bøger sikkert ikke nok, men så må jeg på jagt på biblioteket og hos Mofibo :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fred være med det

Et par oplevelser, der har irriteret mig i ugens løb. Er heldigvis et positivt menneske, så det er skrevet med et glimt i øjet. Kom hjem ...